Trafik og byggestyrelsen
Godkendtevandhaner.dk
Udskriv siden
Find armatur - Er det godkendt?Ikke godkendt armatur - hvad kan jeg gøre?Nyt armatur - Hvad skal jeg sikre mig?

Velkommen til Godkendtevandhaner.dk

Fortsat mulighed for markedsføring og salg af visse sundhedsmæssigt VA-godkendte byggevarer frem til 1. juli 2017.

Trafik- og byggestyrelsen har med virkning fra den 1. juni 2016 udstedt en bekendtgørelse, der giver mulighed for fortsat markedsføring og salg af visse VA-godkendte byggevarer frem til 1. juli 2017. Bekendtgørelsen kan læses på Retsinformation.

Konkret betyder det, at VA-godkendte byggevarer som fx vandhaner, hvis VA-godkendelsesperiode udløber i perioden fra 1. april 2013 og frem, fortsat kan markedsføres og sælges indtil den 1. juli 2017.

En VA-godkendt vandhane, hvis VA-godkendelse fx udløb 1. maj 2013, kan således fortsat markedsføres og sælges i Danmark frem til 1. juli 2016.

For de byggevarer, der er omfattet af denne forlængede overgangsperiode gælder, at de skal være dråbemærkede og fortsat være påført VA-godkendelsesnummeret, for at kunne markedsføres og sælges lovligt.

Der henvises til ETA-Danmark A/S for spørgsmål vedr. den nu ophørte VA-godkendelsesordning. VA-godkendte armaturer (vandhaner) der havde et gældende ETA-Danmark-certifikat frem til oktober 2014, kan særskilt findes frem på www.godkendtevandhaner.dk, med en særlig søgefunktion, hvor der er mulighed for også at søge via fotos.

De tre nedenstående lister repræsenterer tilsammen samtlige sundhedsmæssige VA-godkendelser, der er gyldige frem til den 1. juli 2017:

Liste over VA-godkendte produkter (PDF)

Liste over VA-Udløb (Excel)

Liste over VA-godkendelse, der må markedsføres frem til 1. juni 2016 (pdf)

Læs om Godkendtevandhaner.dk

Som forbruger kan du selv tjekke, om din vandhane eller andre byggevarer til drikkevandsinstallationer er sundhedsmæssigt godkendte.

For vandhaner og andre byggevarer, der fremover godkendes sundhedsmæssigt efter de nye regler, kan du finde dem frem på godkendttildrikkevand.dk.

For alle byggevarer, der er sundhedsmæssigt godkendt til drikkevand gælder, at de fra 1. april 2014 skal være dråbemærket.

Her på hjemmesiden kan du se, om din vandhane er sundhedsmæssigt VA-godkendt - og dermed overholder grænseværdierne for fx bly og cadmium.

Klik på "Jeg kender producenten...", hvis du vil se de producenter, der er repræsenteret på hjemmesiden. Eller hvis du kender modelnavnet på din vandhane.

Klik på "Jeg kender kun armaturets udseende", hvis du ikke ved, hvad vandhanen hedder.

Har du nikkelallergi?

Informationer og billeder af alle sundhedsmæssigt VA-godkendte vandhaner findes her på siden. Hjemmesiden indeholder vandhaner, der har en gældende VA-godkendelse. Under den enkelte godkendelse kan du se, om den afløser en tidligere godkendt model.

For andre typer af byggevarer i kontakt med drikkevand, fx filtre, slangesæt, fittings, ventiler, plastrør mv. kan du her finde dem der er sundhedsmæssigt VA-godkendte.

For de byggevarer, der har en gældende VA-godkendelse for de sundhedsmæssige egenskaber, vil de senest den 1. april 2014 være ommærkede, så de i stedet for VA-mærket har det nye dråbemærke. Disse byggevarer bibeholder VA-godkendelsesnummeret i VA-godkendelsesperioden, så der stadig er sporbarhed.

Dråbemærket ser således ud:

Dråbemærket

For de byggevarer, der har en VA-godkendelse for både de sundhedsmæssige egenskaber og de fysisk/mekaniske egenskaber, bibeholdes VA-mærket, men hvor dråbe-mærket også fremgår. VA-nummeret vil også i dette tilfælde fortsat stå på byggevaren.

GDV-godkendte byggevarerfremgår af den liste over godkendte produkter, som du kan finde på godkendttildrikkevand.dk.

Jeg kender producenten og evt. modelnavnet
Jeg kender kun armaturets udseende
Udarbejdet i samarbejde med ETA-Danmark.
Trafik- og Byggestyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 7221 8800